Hvad er din forestilling om fremtidens velfærd?
Der går ikke mange dage uden at vi i medierne kan læse om borgere der oplever ikke at have fået den hjælp de mener sig berettiget til. Sagerne er ofte dårligt beskrevet, når du læser dem igennem med et sæt faglige briller og alligevel er politikere tit ude og meddele, at der må gøre noget. Men hvad er det lige som må gøres og kan vi gøre noget?
Vi har et behov for 10.000 flere plejehjemspladser
I 2030 vil vi ifølge KL`s ugebrev Momentum have 80.000 flere ældre over 80 år. Det betyder at vi vil mangle ca. 10.000 plejehjemspladser med det nuværende serviceniveau. Løsningen kunne så være at bygge nogle flere, men det har kommunerne ikke råd til. De er nemlig lukket inde i en bermudatrekant af regler og ressourcer, der gør det umuligt for dem at løfte udfordringen alene. Derfor står organisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri på tå for at fortælle, at det kan man løse ved at private fx investere i bygningen af friplejehjem. Så langt så godt, men når vi så har bygget alle de her plejehjemspladser, hvor får vi så de varme hænder fra?
Vi kommer til at mangle 41.000 inden for sosu-området
Rekruttering og tiltrækning af social-og sundhedspersonale til plejesektoren bliver den største udfordring siden kvinderne kom ind på arbejdsmarked i velfærdsstatens barndom. Fagforbundet FOA repræsenterer i dag ca. 180.000 medlemmer. Ifølge FOA er det således at 30 procent af social- og sundhedspersonalet er over 55 år, og derfor har vi udsigt til en snarlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det kombineret med kommunernes pressede økonomi, manglen på plejehjemspladser giver en rigtig grim cocktail. Og for at gøre slemt værre så viser FOA`s fremskrivning fra efteråret 2018, at der i 2028 kommer til at mangle 41.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner med det nuværende serviceniveau.
Vi kan ikke finansiere os ud af udfordringerne
Virkeligheden er, at vi hverken kan finansiere os ud af udfordringerne, hvad enten man abonnere på højre skatter og private investeringer. Vi kan heller ikke forvente, at næste generation af social-og sundhedsansatte står klar til at overtage hvor andre slap, for der er ganske enkelt ikke hænder nok at uddanne selv om vi så prioriterede dette.
Vi kan ikke effektivisere os ud af udfordringerne
Danmark står altså i en situation, hvor vi i højre grad må prioritere. Tiden hvor man i kommunernes forvaltninger og fagudvalg kunne imødegå udfordringerne ved at køre grønthøsteren eller beslutte sig for at ældre borgere kun skulle have rengøring hver 3 uger er ved at være overstået. Den type af løsninger vil ikke kunne få mærkatet langtidsholdbar. Vi skal altså tænke anderledes når vi tænker velfærd i fremtiden, hvad enten vi er offentligt eller privat forankrede, som arbejdsgiver- eller arbejdstager.
Vi skal have en substantiel debat om prioritering i velfærd
Fremtidens udfordringer med at skaffe hænder nok er så store, at det ikke kan løses ved troen på en bestemt ideologi, teknologisk udvikling eller sund aldring. Alle tre elementer er væsentlige i kampen for fremtidens velfærd, men de kan ikke stå alene og de har behov for support i form af realisme og handling.
Hvor gerne vi end vil bevare velfærdssamfundet som det er, må vi konstatere at det er på tide, at vi tager de nødvendige substantielle debatter om hvordan vi prioritere og balancere ressourcer menneskeligt, fagligt og økonomisk. Det bliver ikke en let debat, men det er en nødvendig debat, hvor vi må mødes på tværs af offentlige, private og civilsamfundsmæssige antagelser om fremtidens velfærd.
Prioritering af velfærd et Folkemødetema
Prioritering af fremtidens velfærd er et oplagt Folkemøde event, så derfor arbejder vi på Folkemødets OPS-Scene med at stable en sådan debat på benene. Hvis du, din virksomhed eller organisation kunne tænkes at bidrage til denne debat må du meget gerne henvende dig til Debatscene partner; Steen Houmark på 41 82 82 00 eller via sh@de4vinde.net